Skip to the content

Praktiske oplysninger

Velkommen til TUNE BORGERHUS

Vi ønsker Jer et godt arrangement, hvad enten I har lejet lokalerne til en privat fest eller til andet formål.

Til rådighed har I det inventar og service som er i lokaler og skabe. Der er på låger, hylder m.m. anvisning om placering af service, møbler m.m., når der skal ryddes op efter arrangementet.

Vi beder jer følge denne anvisning ved brugen af lokalerne:

Under klargøring:

Bær/løft stole og borde ud til den ønskede opstilling, og hjælp dermed til, at gulvet skånes.

Der må ikke anvendes tape eller andet klistrende på væggene eller inventar, da det ødelægger malingen. Det samme er gældende for bordene, også på undersiden.

Der må naturligvis heller ikke sættes tegnestifter, søm, skruer eller lignende i vægge, dørkarme, eller inventar.

Under festen/arrangementet:

Tag hensyn til naboer når du spiller musik.

Senest kl. 24:00 skal terrassedør og alle vinduer mod Tune Parkvej (=mod haven) være lukkede.

Tag hensyn til gulvene og andre brugere af lokalerne, og henlæg tyggegummi m.m. i skraldespanden.

Under oprydning:

Borde og stole aftørres og stilles på plads langs væggene, som de stod da I ankom, det gør det nemmere for rengøringen og de næste der skal "indrette" sig i rummet. – Der er med tekst markeret hvor det skal stå..

Køkkenet er et anretterkøkken, og anvendes ovne og kogeplader til opvarmning af madvarer, skal de rengøres efter brug.

Flaskekøleskab og køleskab skal tømmes og rengøres efter brug. Fryseren tømmes for bl.a. isterninger.

Når I har sat møblerne på plads, rengjort service og glas, og placeret dette på deres rette plads, (kun ens glas i hver bakke), ryddet op i køkken og møderum, så skal gulvet i stort lokale, køkkener, møderum, entre og toiletter fejes. Er der spildt på gulvene, skal de vaskes.

Brændbart affald fjernes, også det fra toiletterne, og lægges i den grønne container, der findes uden for huset.

Tom emballage, som dåser, flasker m.m. skal tages med hjem.

Efterlad gerne huset, i minimum samme stand som I modtog det.

Inden I forlader Tune Borgerhus, skal alle vinduer være lukket og hasperne sat på.

Når I forlader huset, bedes I aflåse og putte nøglen i postkassen, som er placeret ved hoveddøren.

Slutbemærkning:

Med denne korte vejledning håber vi på Jeres vilje og medvirken til, at anvende Tune Borgerhus med omtanke og hensyntagen, - dels til inventar, og ikke mindst vore omgivelser.

Vi ønsker:

 At det skal være nemt for alle at tage huset i brug.

 At Tune Borgerhus, der løbende vedligeholdes og istandsættes, skal blive ved med at være et sted, hvor man befinder sig godt, fordi der er pæne og hyggelige omgivelser.

 At gøre opmærksom på, at vi modregner i depositum, hvis reglerne ikke følges.

NB: Tune Borgerhus er røgfrit område, så hvis der skal ryges, foregår det udenfor i det fri.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen


Til brugere af Tune Borgerhus

Praktiske oplysninger:

Kaffemaskine:

Kom vand i foroven. Anvend de runde filtre, som ligger i skabet.

For at få en kaffe, der hverken er for stærk eller svag, brug den brune måleske i skabet og kom to skeer kaffe i, uden top - pr. kande kaffe.

Industriopvaskemaskinen i baren/køkkenet:

I skal starte den ved at trykke på den nederste knap.

Der går ca. en halv time før vandet er i maskinen og varmet op. Når vandet er pumpet ind, og den rette temperatur er nået, tryk da på program P1 eller på P2, afhængig af, hvor snavset det der skal vaskes op er. Se i øvrigt vejledningen som er ophængt på væggen.

Hver opvask tager ca. 2 minutter, og der kan vaskes ca. 30 gange med det samme vand.

Anbefales specielt til glas. (Til den øvrige opvask, brug opvaskemaskinen i køkkenet)

Er automatisk doseret med sæbe og afspændingsmiddel.

Flaskekøler i baren:

Når I er færdige med at bruge det, så husk at skabet IKKE skal slukkes..

Kom ikke drikkevarer i kasser eller pap i, det tager meget længere tid at få nedkølet drikkevarerne, og det bruger meget strøm, samt belaster inderboksen (plastkabinettet) urimeligt meget, når kasserne trækkes ud.

Opvaskemaskine i køkken:

Opvaskemaskinen i selve køkkenet med ovne, er en mere traditionel maskine, men er dog noget hurtigere. Sæbe og afspændingsmiddel er automatisk dosseret.

Det kan forekomme, at den beder om salt, som står i skabet under vasken.

Depositum:

Leje af hynder og musikanlæg bliver fratrukket i depositum. Er noget gået itu eller ødelagt eller huset ikke afleveret i pæn og ryddelig stand, eller tingene ikke er sat på deres rette plads, vil der ligeledes ske en modregning i det indbetalte depositum.

Itugåede genstande sættes i kassen i køkkenet..

Detaljerede betjeningsvejledninger på de enkelte apparater, findes i mappen i køkkenet, under det enkelte lokale.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for

Tune Borgerhus

Nøglen til Tune Borgerhus, skal afhentes på kontoret i Borgerhuset, i tidsrummet

kl. 17:00 til 18:00, den sidste torsdag inden lejedatoen.

Såfremt man ønsker at leje stolepuder, kan disse bestilles i det ønskede antal ved samme lejlighed. Lejepris kr. 5,00 pr. stk.

Ligeledes kan et velspillende musikanlæg, med CD-afspiller, USB og computer/smartphone-tilslutning, samt 7 fastmonterede højttalere, lejes for en pris af kr. 200,00.

Skal der vises billeder via egen computer, kan en Leje af Epson EH-TW650 projektor ligeledes lejes, inkl. stort lærred kr. 200,00

Vil/kan du eller dine gæster spille på klaver, er der mulighede for at vort ROLAND el-klaver. Lejepris: kr. 200,00

Beløbet for lejen fratrækkes i det indbetalte depositum inden tilbagebetalingen.

Med venlig hilsen

TUNE BORGERHUS

Praktiske oplysninger til udskrivning: HER